Indretningen af Bejstefaars
Hus gennem tiderne
Husets alder fortaber sig indtil videre ind i det ukendte men vi vil ved lejlighed forsøge at finde flere oplysninger om husets oprindelse og anvendelse.
Ved overtagelsen i 1957 lå huset i et åbent landbrugslandskab således som det
fremgår af det nedenstående billede.
Som det fremgår var der en stor køkkenhave som Bejstefår holdt og som gæsterne kunne tage af når de var på besøg.
Vest for huset var der et stort jordbærbed der gjorde et sommerophold ekstra lækkert.
Køkkenhaven blev vandet med vand fra bækken der blev ført gennem en grøft langs hegnet hen til der hvor det store træ står, derfra blev det ført gennem drænrør under pakkeringspladsen og græsplænen til en lille dam hvorfra vandet kunne tages og fordeles ud over grøntsagerne.
Når der skulle vand i dammen blev bækken dæmmet op men det var et stort arbejde at holde dette system ved lige idet drænrørene ofte var stoppet til med rødder fra den store poppel der står ved øst enden af huset.
Marken som ses nord for huset tilhørte Søren og Jenny Halskov og var stadig under landbrugsmæssig drift indtil stykket blev købt af Sørens bror Christian der satte en gammel togvogn op som beboelse og som plantede stykket til omkring 1960.
Vi har forsøgt at genskabe husets grundplan fra 1957 for at give et indtryk af
rumfordelingen ved overtagelsen.
Vi går ind gennem døren til Bryggerset eller smedjen som rummet også bliver kaldt. I 1957 er der stenpikning på gulvet med håndstore runde sten således som det ses på gårdspladser og i gamle stalde.
Der er lavt til loftet og loftet består af brædder der er beklædt med tyk pap på undersiden.
Loftet er fyldt med gammelt skrammel og halm fra den gang der blev holdt husdyr i huset. Der er en trappe og en lem op til loftet hvor der kan gøres spændende fund hvis man har fantasien i orden.
Det gamle hønsehus bliver brugt til brænde men sporene af hønsene kan stadig ses i form af hønsenet og et vindue hvor en rude er taget ud så hønsene kunne komme ud i det fri. Også i dette rum består gulvet af stenpikning
Vi er lidt i tvivl om indretningen af dasset er som det der er vist på tegningen eller om det viste er en senere indretning. Det kan være at der oprindeligt var et das i hjørnet af smedjen og at det viste er taget ud af det oprindelige hønsehus af onkel Svend der måske syntes at der burde skærmes mere af for lugten.
På vej ind til køkkenet skulle man gennem en mørk og uhyggelig gang der fungerede som husets køleskab. Her stod det gamle møbel med fluenettet og i dette rum kunne madvarerne holde sig kølige. Denne funktion opretholdtes også efter at der kom et rigtigt køleskab ind i køkkenet.
Når man var kommet godt igennem den mørke gang lå Brudekammerets dør på højre hånd. Brudekammeret var sikkert indrettet som børneværelse til familiens børn. Kammeret indeholdt kun et møbel nemlig en stor jernseng med fjedre der peb og skreg når man bevægede sig i sengen. Det var en tradition at familiens nygifte par skulle holde bryllupsnat i dette værelse og i denne seng så husets beboere kunne følge med hvad der skete på bryllupsnatten. Det vides med sikkerhed at flere af Søren og Jennys børn har holdt denne tradition i hævd.
Køkkenet havde et malet gulv af cement, et brændekomfur samt et gasbord som Bejstefår havde fremstillet ved at sømme en blikplade på skænken fra det gamle stuehus på Bakkegården. Køkken bordet var af fyrretræ og med rødternede gardiner der dækkede for en hylde til køkkengrejet. Vandpumpen sad hvor den sidder i dag men vasken var en jernvask med et udløb der gik lige ud gennem muren og ud i naturen ca. 1 meter over jorden hvorfra vandet plaskede ned i en cementrende der førte vandet ud over skråningen og ned til vores nabos mark. Køkkenets blå farve kan stadig ses i det af køkkenvinduerne.
I den første stue stod det lange bord som det står i dag. Bordet stammer fra stuehuset på bakkegården hvor folkene og familiens børn sad omkring bordet sammen med Bejstefår. Bejste og pigerne spiste som regel i køkkenet ind i mellem at de skulle servere.
I det andet hjørne stod en sofa hvor der kunne soves middagssøvn eller læses højt for børnene. I hjørnet ved skorstenen var der en kamin beregnet til koks men der blev som regel kun brugt brænde i den.
Den pæne stue blev næsten aldrig brugt da der i begyndelsen ikke var opvarmning i denne stue. Stuen var møbleret med møbler der stammede fra det gamle stuehus på bakkegården. I dag er der kun kommoden der er tilbage fra den tid.
Den lille gang der egentligt er husets hoveddør blev ligeledes kun brugt sjældent. Kun om sommeren når hele familien var samlet til familiefest eller lignende var hele huset taget i brug.
Til sammenligning kan I se husets grundplan således som det er i dag:
I forbindelse med ombygningen af køkkenet og soveværelset i 1989 fik vi set det
oprindelige gulv der viste lidt om hvordan huset var blevet brugt tidligere.
Det er interessant at se på de anvendte materialer. Huset er bygget op af de sten der har kunnet findes på markerne omkring huset, af træ fra de nærliggende skove og af tagrør der har kunnet hentes nede ved søen. Det holdes sammen af kalkmørtel og trænagler. Af indkøbte materialer er der kun lidt søm, få beslag og vinduesglas.
Under gulvet i køkkenet var der to slags stenpikning. Ud mod bryggerset var stenpikningen af samme slags som den der tidligere er beskrevet medens der fra døren til soveværelset og ind mod stuen var en meget fin stenpikning af små sten der havde samme størrelse som de kartofler der bruges til brune kartofler til jul. Denne stenpikning gav et meget mere jævnt underlag for de mange skridt der skulle gås i et køkken og afslører derfor at stalden oprindeligt har gået helt ind til der hvor den buede stolpe står i dag, eller måske helt hen forbi døren ind til soveværelset..
Lige efter døren ind til soveværelset lå en kæmpe stor sten der havde mærker af ild og stenen var sprængt af varmepåvirkningen den var underlaget for det åbne ildsted der havde været der hvor brændekomfuret senere var anbragt.
Længere henne mod skorstenen var der i væggen en åbning ind til en oprindelig stenovn der har buet sig ind i gangen ved hoveddøren. Ovnen er sikkert blevet nedlagt da fremskridtet i form af brændekomfuret holdt sit indtog i huset.
Ud fra disse fund som vi desværre ikke havde sans for at få fotograferet har jeg forsøgt at lave en oprindelig grundplan for huset:
Det skal bemærkes at den stenpikning som vi fandt under gulvet i soveværelset
er lidt af et mysterium. Disse sten var meget store ca. på størrelse og med og af
samme form som den bold der bruges i American Footbold.
Stenene stod på højkant og må have været dækket med sand eller lignende for at
gulvet ikke skulle være for ujævnt. Jeg håber på at jeg en dag finder ud af
hvorfor der er blevet anvendt sten af en så stor størrelse i denne del af
huset. Soveværelset er helt sikker først kommet til sent i husets historie hvor
en del af stalden er blevet indrettet til beboelse.
Til jeres orientering kan jeg fortælle at den oprindelige stenpikning stadig ligger under gulvet i Bryggerset hvor onkel Svend lavede det nuværende gulv ved at dække stenpikningen med cement.